J. nr. 1998 01427. Dato: November 2002
Rapport om Brugerbesøg på varemærkeområdet 2002
1. Indledning:
I perioden foråret - sensommeren 2002 besøgte Patent- og Varemærkestyrelsen en række varemærkebureauer, advokater og virksomheder med særlig interesse og kompetence inden for varemærker. Formålet med besøgene var at få en diskussion med brugerne og herved få en større klarhed over de praktiske problemer eller spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med varetagelsen af varemærkesagerne.
Besøgene blev oplevet meget positivt både af brugerne og af styrelsen.
En gennemgående bemærkning fra brugerne var, at den daglige dialog med styrelsen er meget god og bærer præg af hjælpsomhed. Styrelsen er "til at tale med" og gamle dages "skrankepaveri" udryddet. For såvel styrelsen som brugerne var det endvidere meget positivt at få den "tætte" dialog ansigt til ansigt, og få et klarere indblik i og forståelse for, hvordan hinanden arbejder.
I den forbindelse var flere brugere interesserede i at etablere egentlig praktikophold for PVS/agenter, hvilket styrelsen også ser som en god idé.
Efterfølgende har styrelsen på flere områder ændret procedurer og herved imødekommet ønsker fra brugerne. Herud over arbejder styrelsen løbende videre med de input, brugerbesøgene gav, med henblik på at tilgodese brugernes behov, jf. nærmere under pkt. 2.
2. Styrelsens opfølgning efter brugerbesøgene:
- Frister:
Styrelsens fristpolitik blev drøftet på stort set alle møderne, herunder:
- Manglende orientering om praksisændringer for frister: Fremover vil ændringer blive meldt ud, fx ved E-nyheder og på styrelsens hjemmeside
- Fristerne i høringsfasen i indsigelser er for korte, herunder er det et problem med flere samtidige frister i MP-indsigelser: Styrelsen arbejder med problemstillingen.
- Frist ved omklassificering ved fornyelse er for kort: Fristen er den 3. april 2002 ændret fra 2 til 4 måneder.
- Sagsbehandlingstiden:
Brugerne var generelt meget tilfredse med sagsbehandlingstiden. Følgende øvrige bemærkninger: - Uensartet sagsbehandlingstid for tilførsler: Styrelsen tilstræber en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 1 uge. Dette vil også mindske de tilfælde, hvor der sendes såvel fornyelses- som tilførselsbevis ud sammen. For visse tilførsler fx overdragelser, er dokumentationen ikke altid tilstrækkelig, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden.
- Ønske om hurtigere behandling af indsigelsessagerne: Styrelsen har haft særlig fokus på dette og har nedbragt sagsbehandlingstiden til ca. 2 måneder fra sagen er klar til afgørelse.
- Ansøgningsfasen:
- Efter ønske fra brugerne fremgår datoen på Varemærketidender nu af styrelsens hjemmeside.
- Tilsvarende fremgår eventuel prioritet for MadridProtokol sager nu af publiceringen.
- Oplysning om konvertering af varemærker fremgår ikke af sagerne: Styrelsen har indført, at konverteringsoplysninger nu fremgår af bemærkningsfeltet for sagen.
- Problem, at der i søgningsrapporterne til tider er fremdraget ansøgers egne mærker: Problemet er blevet drøftet med sagsbehandlerne.
- Fejl/mange forskellige ansøgernavne bruges: Styrelsen er opmærksom på problemet, der ofte skyldes, at ansøgerne sender ind under varierende navne. Styrelsens interne retningslinjer søger at sikre ensartethed.
- Ved at indføre dobbeltkorrektur på registreringsbeviser har styrelsen nedbragt fejlprocenten på disse.
- Styrelsen arbejder på at få ansøgningsdatoen til at fremgå af kvitteringen for indlevering af ansøgningen.
- Regstreringsprocedurens slutdato fremgår ikke af registreringsbeviset: Dette er ikke muligt, da registreringsbeviset sendes ud, før registreringen er endelig. Styrelsen har ikke intentioner om at ændre dette.
- Problem med fornyelser, der betales af andre end fuldmægtigen: Styrelsen overvejer om og hvordan kvittering mv. evt. kan sendes til andre end den registrerede fuldmægtig.
- Kvaliteten af sagsbehandlingen:
Brugernes fandt generelt, at kvaliteten af sagsbehandlingen var god. Særligt var begrundelserne blevet bedre og mere fyldestgørende, ligesom det er positivt, at styrelsen giver et konkret forslag til en varefortegnelse. - Et par brugere oplevede, at praksis vedrørende særpræg var uensartet: Styrelsen kan ikke umiddelbart genkende dette, men gennemgår løbende Varemærketidende for vurdering af problemet.
- Forslag til varefortegnelser ikke altid lige gode: Inddrages i det videre arbejde med kvalitet i sagsbehandlingen.
MadridProtokollen og EF-varemærkesystemet:
- MadridProtokol sagerne opleves som "stedbørn": Styrelsen behandler disse sager lige så grundigt som nationale ansøgninger og tilstræber i løbet af foråret 2003 at have samme lave sagsbehandlingstid på MadridProtokol sager som på nationale ansøgninger.
- Publiceringsdatoen for de enkelte lande fremgår ikke af Romarinen: Drøftes med WIPO.
- Ønske om girokort på gebyr ifm. videresendelse til WIPO: Styrelsen er opmærksom på ønsket. Overvejes nærmere.
- Når DK er basisland ønskes kopi af PVS’s breve til WIPO: Styrelsen er opmærksom på ønsket. Overvejes nærmere.
- Ønske om hurtig udmelding, når PVS ændrer praksis som følge af EF-varemærke praksis: Dette ønske er taget til efterretning.
- Problem, at der ikke gives meddelelse ifm. videresendelse af efterdesigneringer: Styrelsen er opmærksom på problemet. Overvejes nærmere.
- Indsigelsesbehandligen:
Brugernes generelle indtryk af indsigelsesafgørelserne var godt – særligt begrundelserne var blevet bedre. Nogle af brugerne havde dog bemærkninger, jf. nedenfor: - Stift sprog, uforudsigelige afgørelser, mange flere anker end tidligere, herunder anker der tages til følge: Styrelsen har i 2002 haft særligt fokus på at gøre indsigelserne bedre – både hvad angår høringsfasen og afgørelsen. Fra 1. januar 2003 bliver der således indført en kvalitetsstandard for indsigelser. Denne kvalitetsstandard vedrører blandt andet sagsbehandlingstid i hørings- og afgørelsesfasen, vejledning, sprog samt afgørelsens materielle indhold og omfang.
- Efterlysning af højere gebyr for administrative ophævelser end for indsigelser (som OHIM): Overvejes i forbindelse med gennemgang af varemærkegebyrerne.
- PVS og de elektroniske muligheder:
Brugerne viste stor interesse i de elektroniske muligheder, styrelsen udbyder. Særligt forhold vedrørende E-ansøgningen drøftedes (E-ansøgning benyttes ved ca. 40% af nye ansøgninger!): - Ønske om fritekstsøgning på indsigelsesafgørelser: Er nu muligt på styrelsens hjemmeside
- Ønske om PVS-online: Dette har meget høj prioritet i styrelsen. PVS-online for varemærker forventes klar medio 2003.
- Ønske om E-ansøgning for design-ansøgninger: Er under forberedelse.
- Vedrørende E-ansøgningen på varemærker havde brugerne følgende bemærkninger: Ulempe at copy/paste ikke kan anvendes, ulempe at E-ansøgningen ikke kan gemmes i Word, og at udskriften af ansøgningen ikke er god, samt problem at man ikke kan betale elektronisk ved E-ansøgningen: Tekniske og økonomiske muligheder for at efterkomme disse ønsker undersøges.
- Ønske om at kunne søge på dato, mærke og registreringsnummer i Varemærketidende på nettet: Mulighederne for at efterkomme dette ønske undersøges.
3. Opfølgning – Brugerbesøg i fremtiden:
Styrelsen vil gerne fortsætte med besøgene hos brugere på kontinuerlig basis. Brugerne var ligeledes meget interesserede i dette.
Herud over vil styrelsen lægge en "stående" invitation om brugerbesøg på styrelsens hjemmeside, så de der ønsker det, kan få besøg fra styrelsen med det formål at drøfte forhold vedrørende den praktiske varetagelse af varemærkesagerne.
Har du kommentarer til indholdet?



