Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet hvilket indebærer, at styrelsen hvert år indgår en resultatkontrakt med Økonomi- og Erhvervsministeriets departement.
Resultatkontrakten er en 4-årig kontrakt, der forhandles hvert år. Det første års resultatmål er bindende, mens de efterfølgende tre års resultatmål er sigtepunkter.
Formålet med at indgå en resultatkontrakt, er at sikre og forbedre kommunikationen mellem departement og styrelse, ved at sætte fokus på de strategisk vigtigste aktivitetsområder. Økonomi- og Erhvervsministeriets ambition med resultat- og direktørkontrakter er, at sikre en optimal udmøntning af ministeriets overordnede mission og vision gennem konkrete resultatmål.
Resultatkontrakten er ikke retligt bindende, og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges. Medmindre der er omstændigheder der gør en fravigelse berettiget.
Se resultatkontrakterne i PDF-format (Læs om PDF-format):
-
Resultatkontrakt for 2005
Direktørkontrakt for 2005
Har du kommentarer til indholdet?


