• Nyheder
• Pressemeddelelser
• IP-bloggen - se seneste indlæg
• Artikler
• Presseklip
• Pressefotos
• Fakta om Patent- og Varemærkestyrelsen
• Fakta om patenter, varemærker og design
• Statistik og årsberetninger
• Nyhedsbreve fra Patent- og Varemærkestyrelsen

Patenter mod fedme

Patentlitteraturen kan inspirere produktudviklere, ledelse og salgs- og markedsføringsfolk til videreudvikling af nye produkter. Patent- og Varemærkestyrelsen har taget et kig på antifedme-fødevarer og viser her, hvordan patenter inden for området giver et klart billede af markedets produkter, aktører og tendenser.

Af Marianne Rachlitz, civilingeniør, Birgitte Myrup, cand.brom., Aage Larsen, civilingeniør, og Anders Due, cand.mag., Patent- og Varemærkestyrelsen

Fedme er i dag et stigende globalt problem og giver mange mennesker sygdomme og forringet livskvalitet. Flere forbrugere har derfor en øget interesse for deres helbred, og der er skabt et behov for produkter, som hjælper til at reducere og kontrollere kalorieindtag, kropsvægt og kroppens udseende. Den megen forskning inden for området betyder også, at antallet af patenter (antifedme-patenter) er i kraftig stigning.

Flere løsninger har gennem tiderne været foreslået som hjælp til kontrol af kropsvægten. Blandt disse løsninger er brugen af medicinske præparater, særlige diæter (fx en diæt med begrænset kalorieindtag), produkter til erstatning af måltider (fx som en bar, en drik el lign) og fødevarer med reduceret kalorieindhold.

Fødevarer, der kan reducere fedme - hvad karakteriserer dem?

Fødevarer af denne type ligger under begrebet functional foods. Begrebet dækker over fødevarer, der er modificeret, så de får særlige fordelagtige ernæringsmæssige egenskaber ud over fødevarens basale virkninger. Det kan fx være tilsætning af specielle fedtsyrer, vitaminer eller opkvikkende ingredienser til traditionelle fødevarer.

Udvikling af produkter med disse særlige ingredienser, der har reduceret kalorieindhold, kan øge mætheden eller stimulere forbrændingen, og det kan medvirke til at bremse den voldsomme vækst i fedmeforekomsten.

Fødevarerne kan på forskellig vis bevirke at de virker anti-fedende. Der kan være tale om  

• Produkter med reduceret fedtindhold
• Produkter med reduceret sukkerindhold
• Fedterstatninger til produkter
• Produkter, der giver øget mæthed
• Produkter indeholdende enzymer eller enzymhæmmere
• Diætfødevarer og erstatningsmåltider

Det er muligt at få patent på såvel de funktionelle ingredienser som de færdige fødevarer, hvis de i øvrigt opfylder kriterierne i patentloven. Patentering kan naturligt medvirke til at øge forskningsintensiteten, da virksomhederne på den måde kan se nogle økonomiske perspektiver.

Antifedme-patenter

Hvis man vil undersøge, hvad der sker på området, og hvilke firmaer, der har forskning og udvikling, er patentlitteraturen et godt sted at begynde. Patentansøgninger og udstedte patenter gemmes og offentliggøres systematisk i databaser. Antifedme-patenter inden for fødevarer kan findes i underklssser for klasseområdet A23L (FOODS, FOODSTUFFS, OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES) i de internationale klassifikationssystemer.

Man kan i dag i et vist omfang via internettet finde patenterne bl.a i det europæiske patentkontors database Esp@cenet (http://ep.espacenet.com).

Hvilke virksomheder er særligt aktive

I dag gemmes al information i databaser, så man på kort tid kan få overblik over konkurrenterne på markedet. I flere af baserne er der muligheder at dybdeanalysere data, og gennem oplysninger om virksomheders patentaktivitet kan man bl.a. få information om:

• hvor mange opfindelser, der er inden for en given branche
• hvordan udviklingen er i branchen
• hvilke tekniske områder, virksomhederne har fokus på
• hvilke virksomheder, der er på banen, og hvor stor deres patentaktivitet er
• hvordan konkurrenterne bruger hinandens opfindelser
• i hvilke lande virksomhederne søger beskyttelse

Afslører konkurrentens strategi

Ved at indhente information om, hvilke lande en given virksomhed søger patentbeskyttelse i, kan man på et meget tidligt tidspunkt få en indikation af, hvilke markeder virksomheden er interesseret i. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem patenteringsstrategi og de vigtige markeder, men patenter kan være en god indikator, da der er betydelige omkostninger forbundet med at udtage patent. Det vil derfor oftest være på hovedmarkeder og i produktionslande, virksomheder vælger at beskytte sig. Samtidig kan man også få et overblik over, hvor der ikke er den store patentaktivitet, hvilket betyder, at markederne er frie.

Udviklingen i branchen

En analyse af patentaktiviteten inden for området viser, at der er en tilvækst i antallet af opfindelser, jf. fig. 1. Der er ikke medtaget data for 2006 og 2007, da en lang række ansøgninger endnu ikke er offenliggjort. Det sker normalt først 18 måneder efter indlevering af den første ansøgning. 

Virksomheder, der har antifedme-patenter

En analyse af hvilke virksomheder, der er patentaktive, viser, at der er et utal af virksomheder, der udvikler inden for disse specielle fødevarer. Nogle af de mest aktive er Abbott Lab, Unilever og Nestec SA, og dem vil vi her se nærmere på.

Af fig. 2-4 ses i hvilke lande, de 3 virksomheder søger patentbeskyttelse. Det er stort set de samme lande, og alle firmaerne har patentansøgninger i Danmark.

Analysen er foretaget M-CAM, som er en database og et interaktivt analyseværktøj med unikke muligheder for at visualisere resultaterne i forbindelse med en søgning, fx en geografisk visning af patentdata med interaktiv adgang til dokumenterne fra patentkontorerne i 77 lande. Med M-CAM kan man også lave søgninger på fraser og alternative udtryk, såkaldte semantiske søgninger. Det giver mulighed for at finde relevante dokumenter, som det ville være meget tidskrævende at finde på traditionel vis.

Konkurrerer de mod hinanden?

Patentinformation er nyttig for virksomheder, når nye produkter skal udvikles. Analyser kan også vise, hvordan en virksomhed videreudvikler på baggrund af andres teknologier.

Konkurrentens opfindelse omtales nemlig i virksomhedens patentansøgninger, hvilket er et udtryk for at den nye opfindelse ligger meget tæt på konkurrentens. En del af citationerne har patentmyndighederne fundet frem, fordi de har vurderet den nye opfindelse i forhold hertil.

Foretages sådanne citationsanalyser for de 3 virksomheder fås følgende billede:

Firmaet ”Abbott Lab’s” patentportefølje omfattende 273 patenter viser, at disse patenter citerer 312 andre patenter.
De citerer deres egne patenter 41 gange.
De citerer ikke ”Unilevers” patenter
De citerer 1 af ”Nestec SA’s” patenter
Deres tekniske udvikling bygger derfor næsten ikke på teknik fra disse to firmaer, men meget på egen udvikling.

Firmaet ”Unilever’s” patentportefølje omfattende 394 patenter viser, at disse patenter citerer 305 andre patenter.
De citerer deres egne patenter 84 gange.
De citerer 2 af ”Abbott Lab’s” patenter
De citerer 2 af ”Nestec SA’s” patenter
Deres tekniske udvikling bygger derfor næsten ikke på teknik fra disse to firmaer, men ligesom Abbott på egen udvikling.

Firmaet ”Nestec Sa’s” patentportefølje omfattende 83 patenter viser at disse patenter citerer 319 andre patenter.
De citerer deres egne patenter 15 gange.
De citerer 13 af ”Abbott Lab’s” patenter.
De citerer 11 af ”Unilever’s” patenter.
”Nestec’s” tekniske udvikling er derfor i høj grad baseret på teknik fra ”Abbott Lab og Unilever”

Vigtige patenter

Hvis et patent citeres meget i andre patentansøgninger, kan det være et udtryk for, at den teknik, der kendes herfra, er interessant at bygge videre på for andre virksomheder. Nedenfor ses en top 5 over de mest citerede patenter inden for området:

En citationanalyse foretaget i M-CAM kan vise en oversigt over hvilke firmaer, der bliver citeret og hvem de citeres af. En sådan analyse på US6207638 fremgår af fig 5.

M-CAM kan også vise på en tidslinje, hvornår de citerede patentansøgninger er indleveret og færdigbehandlet (længden af de røde og blå streger), se fig. 6. Herudover viser figuren andre patentskrifter, som på nogle måder kan ligne den aktuelle, men som ikke er blevet fremdraget i behandling at ansøgningen.

Analyseværktøjet M-CAM kan også vise hvilke konkurrenter, der er patentaktive inden for en bestemt teknik. En konkurrentanalyse ud fra US6207638 er vist i fig. 7.

Værdien af analyseværktøjer

M-CAM’s samling af værktøjer er værdifulde til at finde nye sammenhænge mellem patenter. Overblik over disse sammenhænge kan være nyttig i udarbejdelsen af en patentstrategi for et firma eller et produktområde.

Eksempler på patenter

Produkter med reduceret fedtindhold:

Der kan i dag fås en lang række fødevarer med reduceret fedtindhold lanceret som light-produkter, kalorielette produkter mv. Produkterne kan strække sig fra basisfødevarer som mælkeprodukter, kød og pålægs-/pølsetyper til mere nydelsesprægede fødevarer som franske kartofler, chokolade mv. Nedenfor anføres nogle eksempler på patenter på fødevarer med reduceret fedtindhold.

• Franske kartofler med reduceret fedtindhold kan fremstilles ved, at kartoffelskiverne dyppes i en saltlage inden de steges i olie, jf. US2006088633 A1 (Frito-Lay North America Inc).
• Tilsætning af polydextrose i friterede fødevarer reducerer fedtoptagelsen i produktet, jf. WO9841114 A1 (Danisco USA Inc, Cultor Food Sci Inc).
• Modificeret naturligt triglyceride med reduceret kaloriekarakteristik til tilsætning i fødevaren. Triglyceridet metaboliseres mindre effektivt end traditionelt triglyceride, hvilket resulterer i reduceret kalorieindtag, jf. US2004086621 A1: Kraft Foods Holdings Inc (US).
• Anvendelse i margarine af triglyceride blanding med reduceret kalorieindhold, jf. WO0015043 A1 (Danisco Cultor America Inc).
• I fødevarer som salatdressing, kager, frosne mælkeprodukter kan en del eller alt fedtet erstattes med cyclodekstrin og en fedterstatter som en vandig opløsning af amylose hydrolysate, jf. EP1477072 A1 (Cerestar Holding Bv).
• Anvendelse af en fibergel med uopløselige fibre som erstatning for en del af fedtet i fødevarer som smelteost, snack, dip, kager, slik mv., jf. US2005084595 A1, US2005084588 A1, US2005287265 A1 og US2005287269 A1.
• I patentliteraturen findes også eksempler på hakkede kødprodukter, hvor fedttilsætningen er erstattet med tilsætning af vegetabilske fibre i form af hakkede/findelte kogte grøntsager, jf. US2007116849 A1 (Forskarpatent I Syd Ab).

Produkter med reduceret sukkerindhold

I dag findes der en lang række fødevarer og nydelsesmidler, hvor sukkerindholdet helt eller delvist er erstattet med forskellige sødemidler og eventuelt også tilsat kostfibre. Her er der tale om en række drikkevarer, slik, kager, diæt-barer mv.

• I US2007110868 A1 (Pepsico Inc) anvendes Erythritol og D-Tagatose i drikkevarer til delvis eller fuldstændig erstatning af sukker.
• Til fremstilling af stabile hårde konfektureprodukter kan sukkeret erstattes af en sukkerfri lavkalorie base baseret på polydextrose og en sukkeralkohol (som mannitol), jf. WO0064281 A1 (Cultor Food Science Inc).
• Der er fremstillet chokolade, hvor hovedparten af eller alt sukkeret er erstattet med sødemidlerne maltitol, lactitol og polydextrose, jf. WO0040101 A1 (Danisco Cultor America Inc).

Fedterstatninger til produkter

Hvis man fra fødevarer blot fjerner eller reducerer fedt uden at erstatte fedtandelen med andre ingredienser, vil det medføre, at fødevaren smager anderledes, får en anden tekstur og virker tør eller smuldret. Ved udviklingen af fedterstatninger til fødevareprodukter er det derfor væsentligt, at fødevarerne med fedterstatninger kan give forbrugeren den samme tekstur, mundfornemmelse og smag som de fedtholdige produkter. Fedt i fødevarer er blevet erstattet med protein-baserede fedterstatninger, fedt-baserede fedterstatninger og kulhydrat-baserede fedterstatninger (fx geler af kostfibre).

• I mælkeprodukter er tagatose og ufordøjelige oligosakkarider anvendt som fedterstatning, jf. WO2005094611 A1 (Nutrinova Nutrition Specialties & Food).
• I bageriprodukter er anvendt en fedterstatning med n-alkenyl succinat stivelse og polyol. Produktet giver en god mundfornemmelse mv., jf. WO2007063084 A1 (Cargill Inc).
• En fedterstatning med fødevaresmag og tekstur og indeholdende en oleaginous matrix spundet af kulhydrater og olier er anvendt til erstatning af fedt i kødprodukter, jf. US5431950 A (Fuisz Technologies Ltd).

Produkter, der giver øget mæthed

For at give et reduceret kalorieindtag og undgå sultfornemmelse er der udviklet en række fødevarer som giver en øget mæthedsfornemmelse, samtidig med at fødevaren har et reduceret kalorieindhold.

• US2003008843 A1 (Danisco USA Inc) beskriver tilsætning til fødevarer af polydextrose som mættende stof for at reducere kalorieindtaget. Polydextrose nedbrydes ikke af mavens enzymer og giver en mæthedsfølelse. Tilsættes fx yoghurt, mælk, drikke, diæter, morgenmadsprodukter og granolabarer.
• Fødevarer tilsat en blanding af triglycerid olier med et fast fedtindhold ved kropstemperatur og en emulgator, kan give forlænget mæthedsfølelse, mindre kalorieindtag og reduceret vægt, jf. WO9902041 A1 (Ltp Lipid Technologies Provider Ab).  

Produkter indeholdende enzymer eller enzymhæmmere

For at reducere kalorieoptaget i kroppen er der udviklet fødevarer med tilsatte enzymer, som kan nedbryde ingredienser i fødevaren til stoffer, der ikke kan optages i kroppen. Fødevarer kan også være tilsat stoffer, der kan hæmme vores fordøjelsesenzymer, så kulhydrater eller fedt i fødevaren ikke nedbrydes og optages.

• Enzymet 5-D-fructose dehydrogenase eventuelt i kombination med andre enzymer kan tilsættes en fødevare. Enzymerne omdanner fructose til 5-keto-D-fructose, som ikke kan omsættes i vores krop og dermed giver færre kalorierne ved omsætningen af fødevaren i vores organisme, jf. WO2007059955 A2 (Pro Natura Ges Fuer Gesunde Er).
• US2007178175 A1 (Matsubara Hitoshi et al.) beskriver en lipase-aktivitethæmmer, der omfatter en polyphenol med høj molekylvægt isoleret fra oolong te. Stoffet tilsættes en fødevare eller en drikkevare, hvilket bevirker, at fedtoptagelse i vores krop nedsættes.
• Patentlitteraturen beskriver også fermenterede mælkeprodukter tilsat stoffer, der hæmmer vores fordøjelsesenzymer som lipase og alfa-amylase, jf. JP11346717 A (Tokumaru Sennosuke).  

Diætfødevarer og erstatningsmåltider

Nogle produkter er udviklet til at erstatte eller supplere fødevareindtag for at nedsætte kalorieindtaget og øge kroppens fedtforbrænding og dermed opnå et vægttab på særlige diæt- eller erstatningsmåltider med tilpasset indhold af næringsstoffer og kalorier.

• WO2005020718 A1 (Unilever) beskriver et flydende viskøst erstatningsmåltid, som giver en god mæthedsfølelse. Produktet omfatter kostfibre, som ikke denatureres eller hydrolyseres ved pH 2-4 i maven, sødemidler og fedt.
• US5688547 A (American Cyanamid Co) beskriver et tørt erstatningsmåltid, der indeholder cellulose gel, cellulose gummi, protein, kulhydrat, kostfibre, vitaminer og mineraler. Produktet blandes med væske og giver en god mæthedsfølelse.

Bragt i Dansk Kemi, oktober 2007.

Patent- og Varemærkestyrelsen
E-mail: pvs@dkpto.dk

Helgeshøj Allé 81
2630 Taastrup