Tyggegummiets historie fortalt gennem patenter
Tyggegummiets historie fortalt gennem patenter
Det er nok de færreste, der går og tænker over de mange patenter, der egentlig ligger bag de forskellige typer tyggegummi, vi i næsten halvandet hundrede år har gået og gumlet på. Ens for både det sukkerfrie, det medicinske og det bionedbrydelige tyggegummi er, at de alle er beskyttet af et patent, og i denne artikel vil vi fortælle lidt om den udvikling, tyggegummiet har været igennem i patentets verden.
Af Marianne Rachlitz, Civ. Ing., Birgitte Myrup, Cand. Brom., Aage Larsen, Civ. Ing. og Peter Melgaard, Stud. Mag., Patent- og Varemærkestyrelsen
Først er det vigtigt at slå fast, hvad et patent helt præcist indebærer, og til det kan man sige at patenter basalt set rummer tre perspektiver: Eneretten, krænkelsesrisikoen og informationskilden.
- Eneretten, som er udtrykt i kravene, fortæller, hvad det specifikt er, en patenthaver har ret til at forbyde andre at gøre.
- Krænkelsesrisikoen, er hvad en tredje person altid skal være opmærksom på i forhold til anvendelsen af en teknologi.
- Informationskilden giver dig viden om f.eks. specifikke teknologier og virksomheder inden for disse.
De første patenter
Nogle af de første patenter på tyggegummi kommer fra USA. Det drejer sig om US Patent no. 98,304 fra 1869 og US patent no. 111,798 fra 1871. Begge dokumenter indeholder en beskrivelse på mindre end ½ A4-side, og der er kun ét krav i hvert dokument. Til gengæld må man konstatere, at der i begge patenter er tale om ret brede og meget uspecifikke krav, som nok i dagens patentverden ikke vil kunne passere ubemærket forbi en patentmyndigheds skarpe blik.
Ser man på rettighedens omfang, må man nok sige, at indehaver virkelig har fået en meget bred beskyttelse, og at det må have været vanskeligt for andre at komme på markedet uden at krænke en sådan rettighed.
Virksomheder der udvikler tyggegummi
Udviklingen gennem de sidste 100 år set ud fra et patenteringssynspunkt viser ikke overraskende et bredt spektrum af virksomheder, nogle mere kendte end andre. I nedenstående figurer 3-7 er vist, hvilke firmaer, der har været mest aktive i forskellige tidsperioder.
For de fleste tyggegummikendere er det nok ikke overraskende, at firmaet Wrigley optræder igennem hele perioden, dog med forskellig patentaktivitet. Firmaet må dog nok anses for at være et af de mest aktive inden for de sidste 20 år. Rigtig interessant er det, at det danske firma Gumlink kommer ind på en tredje plads, når man ser på patentaktiviteten siden år 2000.
Tyggegummiteknologier og patenter
Der findes et bredt spektrum af teknologier indenfor tyggegummi. I det følgende er beskrevet en række af disse med henvisning til nogle af de første patenter på områderne. Tyggegummiets primære mål har gennem tiderne været at rense tænderne og opfriske ånden. I et af de tidligste tyggegummipatenter US107693 A fra 1870 (WESTON W. KILBOURN) omtaler opfinderen sit produkt som tobaksmodgift eller tyggegummi.
Indtil sidst i 1870'erne blev tyggegummi fremstillet med lidt eller ingen smagsstoffer. I 1880'erne begyndte man at søde tyggegummiet med sukker og tilsætte smag som pebermynte og lakrids og i 1890'erne frugtsmag og spearmint. De tidlige tyggegummier var hårde at tygge, og smagen holdt kun meget kort tid. Der blev derfor udviklet nye typer, der ikke havde den ulempe, at tyggegummiet bliver hårdt. De kan f.eks. ses i det amerikanske patent US810210 fra 1906, der beskriver et hult tyggegummi fyldt med væske i form af frugtsirup. Denne type kaldes centerfyldt tyggegummi.
Smagstilsætninger, smagsintensitet og varighed af smagen i tyggegummi (længerevarende smag/sødme og cooling) ligesom udviklingen indenfor sukkerfrit tyggegummi fylder en stor del i patentlitteraturen. Hvis man vil finde patenter indenfor tyggegummi er de klassificeret i det internationale patentklassifikationssystem (IPC) i klasserne A23G 4/00 og A61K 9/00 med tilhørende undergrupper. Nu vil vi kigge lidt nærmere på, hvilke typer tyggegummi, der bl.a. er patent på.
De forskellige typer tyggegummi
Centerfyldt tyggegummi
Det første centerfyldte tyggegummi blev som nævnt ovenfor patenteret allerede i 1906 (US810210). Fra 1970'erne skete der en udvikling i patenteringen af centerfyldte tyggegummier med flydende eller halvflydende fyld, se US3894154 A fra 1975 (Warner Lambert Co.) med flydende fyld og US4466983 A fra 1984 med halvflydende sukkerfrit centerfyld.
Bubble tyggegummi
Bubble tyggegummiet blev opfundet i 1906 (af Frank Henry Fleer), som i 1928 udviklede det til et succesfuldt pinkfarvet bubble tyggegummi. I patentlitteraturen fremgår det først beskrevne bubble tyggegummi i det amerikanske patent US 2060461 A fra 1936 (L. A. Dreyfus Company). Bubble tyggegummiet blev meget populært i 1950'erne.
Funktionelt tyggegummi / medicinsk tyggegummi
Funktionelt tyggegummi kan indeholde en lang række tilsætninger, som giver tyggegummiet en praktisk funktion. Af forskellige funktionelle tyggegummier kan nævnes: Antioxidant tyggegummi med grøn te ekstrakt; tandhygiejnisk tyggegummi med henblik på at gøre tænderne hvidere, rense tænderne og give frisk ånde; diet tyggegummi der øger forbrændingen; energi tyggegummi tilsat koffein; tyggegummi tilsat urter som ginseng mv.; vitamintyggegummi og medicinsk tyggegummi som for eksempel nikotintyggegummi.
Allerede omkring 1920 fremstilledes forskellige typer medicinsk tyggegummi. I 1919 fik Stuart W. Cramer patent (US1298670 A) på tyggegummi tilsat koffein, og i 1921 fik Haskell C. Davis patent (US1386627 A) på tilsætning af enzym til tyggegummi for at rense tænderne. Nikotintyggegummi blev patenteret i 1972, se bl.a. DE2136119 A1 (svensk firma LEO AB), men allerede i 1907 var det kendt at tilsætte tobak til tyggegummi som tyggetobak, se bl.a. US865026 A (CARLETON ELLIS). Selv tyggegummi med amfetamin ses patenteret i 1951 i US2536168 A (CLARK & CLARK CO).
Sukkerfrit tyggegummi og længerevarende smag
Sukkerfrit tyggegummi kom på markedet først i 1950'erne med cyklamat som sødemiddel. I 1970'erne førte udviklingen af sukkerfrit tyggegummi med sødemidler som aspartam, sorbitol, xylitol, mannitol mv. til en stor mængde patenter. Især søgte man at patentere nye teknologier med at inkorporere de forskellige sødemidler dels i selve tyggegummiet og dels i drageringen. Se bl.a. US3352689 A 1967 (Warner Lambert) sorbitol og mannitol, US4065578 A 1977 (Life Savers Inc.) xylitol og US4238510 A 1980 (Life Savers Inc.) sukkerfri coating baseret på sorbitol. Samtidig ønskede man at fremstille tyggegummi med en længerevarende smag, se bl.a. US4248894 A 1981 (Life Savers Inc.). I dag er det meste tyggegummi sukkerfrit.
Bionedbrydeligt tyggegummi
Det er velkendt for alle, at tyggegummi smides frit i naturen og ligger og pletter fortove og togperroner til gene for fodgængere. For at imødegå dette problem begyndte en udvikling af tyggegummi, der kan nedbrydes i naturen, og de første patenter med bionedbrydeligt tyggegummi dukkede op i 1990'erne. Disse tyggegummier var baseret på fordøjeligt protein som zein og gluten, se JP2211828 A 1990 (Lotte Co. Ltd.) og US5366740 A 1994 (Warner Lambert Co.). Herefter skete der en fortsat videreudvikling for forbedring af de proteinbaserede baser, men også bionedbrydelige polymerer udgjorde en vigtig del i udviklingen af bionedbrydelige tyggegummier. I US5672367 A fra 1997 (UNIV GRONINGEN) beskrives en gummibase baseret på bionedbrydelige polymererer af polyestere og polycarbonater, og WO2006016179 A1 fra 2006 (UNIV BRISTOL) beskriver bionedbrydelige tyggegummier baseret på polymerer med reduceret klistereffekt.
Komprimat tyggegummi
En ny teknologi inden for fremstilling af tyggegummi er det såkaldte komprimat tyggegummi. Komprimat tyggegummi fremstilles ved sammenpresning af tyggegummiingredienserne, som er i pulver/granulat form og kombineres med mintlag. Processen er en tør, kold presning af ingredienserne. Den type tyggegummi har fordele, hvad angår smag, funktionalitet og udseende. Denne tyggegummitype er velegnet til funktionelt tyggegummi bl.a. pga. den skånsomme proces. Virksomheden Gumlink er bl.a. patentaktiv på dette område, se f.eks. WO2004004479 A1 2004.
Hvor patenterer de store virksomheder i dag?
Patentlitteraturen kan også afsløre, hvor i verden virksomheden ønsker at beskytte deres opfindelser. Sammenligner vi 3 af de store tyggegummifabrikanter, Gumlink, Wrigley og Warner Lambert kan man se, at alle 3 virksomheder har ansøgt om patent eller har rettigheder i alle verdensdele, og at der er et rimeligt stort sammenfald af lande, se figur 8-10.
Den store patentaktivitet indenfor området indikerer dels, at udvikling af forskellige tyggegummier er stor, og dels, at det er vigtigt for virksomhederne at beskytte deres produkter. Analysen er foretaget i M-CAM, se beskrivelse sidst i artiklen i figur 11.
Hvordan ser rettighederne ud i dag?
Omfanget af de rettigheder, man får i patenter i nyere tid, er som oftest langt mindre end tidligere - det er ikke blot et udtryk for, at der er mange opfindelser inden for snævre områder, men også at det har en betydning for virksomhederne rent økonomisk at få eneret på selv "små" opfindelser. Et eksempel på en meget specifik rettighed kan ses i US patent 4,386,106. Her gælder rettigheden en metode til at lave en kontrolleret afgivelse af en indkapslet aromakomposition til brug i et tyggegummi samt et tyggegummi, der indeholder den bestemte aromakomposition. Rettighedens omfang ses i kravene i figur 12.
Fakta om Patenter:
Et patent er en ret til at forbyde andre at udnytte en opfindelse kommercielt i op til 20 år regnet fra ansøgningen indleveres. Det kan dermed blandt andet beskytte virksomhedens udviklingsomkostninger og skabe grundlag for licens- og samarbejdsaftaler.
Et patent er en overenskomst mellem opfinder og samfund. Opfinderen får altså beskyttelse af opfindelsen – det være sig et produkt, apparat, fremgangsmåde eller anvendelse – i op til 20 år, mens samfundet får rådighed over opfindelsen derefter.
En patenterbar opfindelse skal
· være ny i hele verden
· have opfindelseshøjde
· kunne udnyttes industrielt
Et dansk patent kan anvendes til
· at beskytte virksomhedens udviklingsomkostninger
· at hindre andre i at udnytte opfindelsen
· at skabe grundlag for licens- og samarbejdsaftaler
· at holde konkurrenter på afstand
Har du kommentarer til indholdet?
Ønsker du hjælp?
Kontakt kundecentrets erfarne medarbejdere på hverdage mellem kl. 9 og 16 på telefon 43 50 83 01
eller på pvs@dkpto.dk