|
|
|
Nyhedsbrev - September 2009 |
|
|
Kære læser
Velkommen tilbage fra sommerferie. Der er allerede fuld gang i sensommerens og efterårets mange aktiviteter, og den kommende tid vil være præget af forhandlingerne om den kommende finanslov, som vil have stor indflydelse på mange små og mellemstore virksomheders dagligdag.
I dette nyhedsbrev kan du blive inspireret til, hvordan du og din virksomhed kan styrke forretningsudviklingen - og dermed bundlinjen - ved at arbejde strategisk med IP-rettigheder. Læs om, hvordan vi i projektet IPeuropAware vil forsøge at blive klogere på de danske virksomheders behov. Du kan også læse om vores erfaringer fra den nyligt overståede Formland-messe - og du kan komme og mød os på messerne hi[09] og Iværk&Vækst09.
God læselyst
Jesper Kongstad
Direktør
|
|
|
IPeuropAware: Bedre styr på videnforretningen i virksomheder
Hvordan kan vi hjælpe virksomheder bedst? Det er et spørgsmål, som vi vil prøve at blive klogere på, når vi i de kommende måneder går ud og interviewer en række virksomheder med op til 250 ansatte. Interviewene vil systematisk gennemgå virksomhedens viden om patenter, varemærker og anden IPR. Efter interviewet hjælper vi virksomheden med, hvordan den bedre kan få bundlinje ud af sin viden. Interviewene bliver afholdt i regi af IPeuropAware.
Læs mere om IPeuropAware
|
|
|
Mød os på hi[09]
I år vil ca. 25.000 fagfolk sætte hinanden stævne på messen hi[09], der vil byde på op mod 900 udstillere, der præsenterer deres formåen og nye landvindinger, et stærkt program af konferencer med et højt fagligt indhold samt rig lejlighed til at hente inspiration i opfinder- og idéområdet – og naturligvis knytte nye kontakter. På messen præsenteres vinderne af Opfinder- og Idékonkurrencen med en præmiesum til en samlet værdi af 612.000 kr.
Messen finder sted den 1. – 4. september i Herning. Besøg os på stand M9686.
Læs mere
|
|
|
Mød os på IVÆRK&VÆKST 09
Igen i år vil vi være at finde på Iværksættermessen, IVÆRK&VÆKST 09. Sidste år fik vi vejledt rigtig mange spændende iværksættere om IP-rettigheder. Spørgelysten var stor, og det meste af tiden var der kø ved vores stand for at tale med en af vores eksperter. Det har vi taget højde for i år, hvor vi også denne gang møder talstærkt op. Du kan desuden deltage i vores populære konkurrence om et introduktionskursus til en værdi af 3.600 kr. Messen finder sted den 11. og 12. september i Forum. Find os i Innovation Green Business Zonen.
Læs mere
|
|
|
Spirende optimisme på Formland Autumn 2009
Formland Autumn 2009 blev besøgt af knapt 17.000 gæster. Trods en tilbagegang i besøgstallet og antallet af udstillere, er det lykkedes at holde fast i antallet af danske forretninger på messen, der mærker en spirende optimisme i detailbranchen. Formland havde i år 25 års jubilæum og er i dag Skandinaviens førende fagmesse for brugskunst, interiør og design.
Messen igennem var der aktivitet på vores stand, hvor mange såvel udstillere som besøgende benyttede muligheden for at høre hvordan de eller deres virksomhed kan styrke forretningsudviklingen – og dermed bundlinien - ved at arbejde strategisk med deres IP-rettigheder.
Læs mere om Formland Autumn 2009
Tænk IP ind som en del af din forretning
|
|
|
Få tilskud til dine IP-undersøgelser via IP-intropakken
Vækstvirksomheder har siden sommeren 2007 haft mulighed for at få tilskud til forundersøgelser udført enten hos den private rådgiver eller hos Patent- og Varemærkestyrelsen og vi kan nu fortælle, at der er udbetalt ca. 500.000 kr. i løbet af det første halvår af 2009.
- OG det er STADIG muligt at få tilskud i resten af 2009.
Du kan få 50 %, dog max. 10.000 kr. i tilskud til blandt andet undersøgelser om din opfindelse eller dit kendetegn allerede er kendt, så du risikerer at krænke andre.
For at få tilskud skal du som vækstiværksætter kontakte en IP-coach et af de fem Væksthuse. I samarbejde med IP-coach’en udarbejder I en rekvisition.
Læs mere om mulighederne med IP-intropakken
|
|
|
Spar tid og penge
Creativ Company, et firma fra Holstebro, som sælger hobbyprodukter, havde i et stykke tid talt om, at det måske var en idé at erhverve sig lidt mere viden indenfor design- og varemærkeområdet.
Derfor kontaktede de os for at høre hvilke muligheder, vi har at byde på.
Og det har Creativ Company ikke fortrudt.
Læs mere om Creativ Company
Læs mere om og kurser tilpasset din virksomhed
|
|
|
Kommende grundlæggende IP-kurser
Varemærket som symbol
Varemærkeekspert Ane Tauber, Patent- og Varemærkestyrelsen, fortæller om hvad du skal overveje når du skal vælge et nyt varemærke til et produkt. Blandt andet hvordan du får varemærket til at fremstå stærkest.
- Onsdag den 30. september i Høje Taastrup
Få mest ud af din MarkWatch - gå-hjem-møde
På gå-hjem-mødet fortæller vores eksperter hvordan du får det optimale udbytte af de oplysninger din MarkWatch giver dig.
- Torsdag den 8. oktober i Høje Taastrup
Brands på Facebook, Twitter og andre sociale medier
De sociale netværkstjenester på internettet giver nye muligheder for markedsføring, men øger også risikoen for misbrug af varemærker. På dette kursus diskuteres nogle af de muligheder og risici, brugen af online-medierne indebærer, men også hvordan misbrug af varemærker kan begrænses.
- Tirsdag den 20. oktober hos MAQS Law Firm i København
Introduktion til en verden af patenter og varemærker
Få et overordnet kendskab til patenter, varemærker og registrering af design, så du er godt klædt på til at tage vare på den viden, du eller din virksomhed ligger inde med.
- Tirsdag den 27. oktober i København
- Tirsdag den 3. november i Herning
Klik ind på IP-kursuskalenderen
|
|
|
Kontakt til Patent- og Varemærkestyrelsen:
Send en e-mail / Tlf. 4350 8000 / Kundecenter tlf. 43 50 83 01 / Besøg vort website
Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres ideer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Vi er 250 medarbejdere og en del af økonomi- og Erhvervsministeriet.
|
|
|
Send denne e-mail til dine kolleger
|